Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Star Trek III: The Search For Spock
(Star Trek III: Jagten på Spock)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 20.07.2006 |
|
Hovedreglen ved Star Trek film er, at dem med lige numre er bedst. Jeg ved ikke om det gælder alle i serien, men denne film falder i hvert fald lidt ved siden af. Jeg holder ellers meget af skuespilleren Christopher Lloyds skæve karakterer, men heller ikke hans skurkerolle virker her. Horners succes på scoret til nr. 2 film sikrede ham mulighed for at score den næste i rækken. Om han blev tilbudt flere Star Trek film ved jeg ikke, men denne 3. film blev umiddelbart hans sidste. "Main Title" starter stille og roligt med velkendte Star Trek toner og ender så i en langsommere udgave af temaet til nr. 2 film. I resten af scoret er der også referencer til 2'eren, men ellers forsøges der med enkelte andre stilarter. Det er egentlig udmærket, men jeg synes der mangler et unikt hovedtema, specielt skrevet til denne film. Det er enten vidt forskellige temaer eller som sagt genbrug. Så jeg synes scoret til 2'eren er det bedste af de to. Men en okay ca. 46 minutters cd med liner notes om filmen og Horner. |
Anmelder: Henrik |
|