Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2025
|
Jack Frost: A Winter Story
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.01.2025 |
|
Ikke filmmusik, men et album med passioneret oplæsning om Jack Frost, en personificering af frost, is, sne samt iskold kulde, af og med forfatteren Alan Titchmarch, tillige med sange. Andet samarbejde mellem Titchmarch samt komponisten Debbie Wiseman og der indledes med dæmpet/melodramatisk musik/fortællerstemme i "Midnight". Track 2 "Jack Frost" er første sang af tre, fremført af Grace Davidson samt kor, fra 3 "The Girl Shivers" fortsættes melodramatisk/stemningsfuldt og 5 "Children Slide" er livligt/melodisk. Track 7 "Azure Blue" er smukt/melodramatisk, 8 "Sleigh Ride" livligt/eventyrligt, 9 "Whirling Air" dramatisk/stemningsfuldt og det yderst stemningsfulde 11 "Christmas Eve" afrunder selve fortællingen, inden titelsang i 12 "Jack Frost reprise". Track 13 "Summer's Long Gone" samt 14 "The Milky Moon" er to instrumentale suiter af scoret, efterfulgt af to sange: track 15 "Tell Me, Star" og 16 "The Stable Carol", igen fremført af Grace Davidson. Track 17 "Stars and Stardust", 18 "Dream On" samt 19 "The Lull" er alle tre klaversoloer fremført af Wiseman selv. Afsluttes med sangen "Tell Me, Star" fremført af Cerys Matthews samt sønnen Red Abbott Matthews. Knap 62 minutters spilletid på denne yderst stemningsfulde cd, inkl. musikoptagelsesfotos, portrætter, sangtekster og 3 små/halve siders liner notes af hhv. Titchmarch, Wiseman samt Cerys Matthews. |
Anmelder: Henrik |
|