Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 05.04.2022 |
|
Science fiction spændingsfilm af David Cronenberg om ejeren (James Woods) af en lille TV station, som specialiserer sig i voksenunderholdning, der søger efter producenter til et farligt og bizart tv-program. Howard Shore valgtes som komponist (3. filmscore med Cronenberg) og det elektroniske score for Synclavier II, programmeret af Tom Coppola, indledes med forvrænget vokal samt yderst urovækkende lydeffekter i "Welcome To Videodrome", senere med bevidst atonalt spændingsmusik. Der fortsættes med urovækkende spændingsmusik fra track 2 "801 A/B", 3 "A Slow Burn" indledes med hjertebankende pulsrytmer, fortsættes med urovækkende samt stemningsfuldt musik og 4 "TV Or Not TV" er dunkelt samt urovækkende spændingsmusik. Track 5 "TV Passions" er ligeledes dunkelt og delvist med atonale virkemidler, 6 "Pins And Needles" er regulær spændingsmusik med melankolske passager og scoret afsluttes med det intense spændingsklimaks samt tematisk afrunding i track 7 "Long Live The New Flesh". Knap 34 minutters okay score fra starten af Howard Shores filmmusikkarriere, på denne cd uden særlige liner notes, dog ikke blandt de mest interessante Shore-Cronenberg scores efter min mening. |
Anmelder: Henrik |
|