Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Scream 2: The Deluxe Edition
(Scream 1-4 Box Set)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 17.03.2022 |
|
Anden film i Wes Cravens gyserfilmserie om seriemorderen med spøgelsesmasken, der fortsat terroriserer pigen Sidney og hendes venner. Marco Beltrami var igen komponist og dette prisbelønnede score indledes med lidt spænding/rytmisk musik i "Opening". Fortsættes herefter med mere traditionel spændings-/gysermusik, tilført passende mængde crescendoindsatser og fra track 4 "Your Lucky Day" tillige korstemme. Fra track 5 "Check Out The News" vender det rytmiske musik tilbage og 8 "Sid And Dewey Talk" er et smukt melodisk tema, 9 "Dewey's Theme" er bevidst Morricone-inspireret og fra Zimmers Broken Arrow. Track 12 "Cici Is Killed" m.fl. er et heftigt actionpræget cue, 15 "Derek At Hospital" et glimrende melodisk tema. I scorets sidste halvdel intensiveres spændings-/gysermusikken oplagt, bl.a. med flere crescendoer, de melodiske passager glemmes dog ikke. Track 17+27 er af Danny Elfman, 23 "Joel Quits" er fint rytmisk guitartema og efterfølgende bevæger scoret sig mod klimaks i 29 "The Big Showdown", kulmination i 30 "Sid Kills Killer"/31 "More Lives Than A Cat", inden afslutning med hovedtemaet. Ca. 77 minutters komplet score på denne cd2, som en sjettedel af Varèses Scream Box Set, udgivet i kun 1800 eksemplarer med knap 11 siders liner notes, filmbilleder samt orkesterkrediteringer til de første 3 scores i filmserien. |
Anmelder: Henrik |
|