Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Inseminoid
(Horror Planet)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.07.2021 |
|
Britisk science fiction-gyserfilm om en gruppe intergalaktiske arkæologer, hvor en af kvinderne insemineres af et rumvæsen, bliver morderisk og begynder at myrde de andre, en efter en. John Scott valgtes som komponist og det prisbelønnede elektroniske score, arrangeret samt fremført af Scott selv, indledes spændingspræget og tematisk i "Main Title". Fortsættes med urovækkende spændingsmusik samt stigende intensitet fra track 2 "The Chrysalis", 3 "Virus" er rytmisk actionmusik og 4 "Death In Space" er igen urovækkende spændingsmusik, tilsat glimrende rytmik. Track 5 "The Creature Strikes" indledes melodisk, med brat skift til gysermusik med crescendoer, fortsætter oplagt gyserpræget og atonalt i 6 "The Insemination", 7 "Sandy's Metamorphosis" er stemningsfuldt. Track 8 "Sandy's Warning" er urovækkende spændingsmusik, 9 "Sandy Kills" hårdslående actionrytmer med crescendoer og 10 "Birth Of The Twins" yderst urovækkende. Heftigt gyser- samt spændingsklimaks i track 11 "Death Of Sandy" og scoret afsluttes med et særdeles cool hovedtema i 12 "Inseminoid". Ca. 35 minutters score på denne cd-udgivelse i kun 500 eksemplarer, inkl. filmbilleder, portræt samt ca. 4 hele siders oprindelige liner notes fra LP om film, score, album og komponist. Tåler bestemt flere genhør, kan endda anbefales til de, som normalt slet ikke er til denne type film eller score. |
Anmelder: Henrik |
|