Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
H.C. Andersen og den skæve skygge
(H.C. Andersen's The Long Shadow)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.04.2021 |
|
Animationsfilm af Jannik Hastrup om H.C. Andersen, der her må kæmpe med sin egen skygge. Fuzzy valgtes som komponist og scoret indledes med en melodramatisk/stemningsfuld samt storslået "Ouverture" for traditionelt orkester. Fra track 2 "Gadedrenge Of Skygge" fortsættes med hektisk tegnefilmsmusik ("Mickey-Mousing"), hvor handling følges slavisk, i 3 "Drømme i Spejl" tillige melodisk tematik og 6 "Den Grønne Dør" samt 7 "Farfars Figurer" er glimrende henholdende spændingscues tilsat mystik. Fra track 8 "H.C. Møder Pige" melodisk/romantisk musik, 10 "Rejsesang" og slutsangen i 34 "Kram Din Grimme Ælling" fremføres af Povl Dissing. Track 12 "Mor på båd til København" er dystert, 13 "Sne" livligt/stemningsfuldt og 17 "Soldaten og Pigen" oplagt militaristisk/højtideligt præg. Fra track 18 "Hestevogn" melankolsk/urovækkende musik, glimrende spændingsmusik fra 20 "Amor og Forvandling", dramatisk i 21 "Afrejse Fra Bjerget", stemningsfuldt i 22 Ankomst til Italien" og de eventyrlige track 23 "Poesien" samt 25 "Poesiens Stemme" bør fremhæves, 28 "H.C. bliver Berømt" er episk. Scoret afrundes med et par valse, intens karnevalsmusik og melodramatisk afslutning i 33 "Voldtægt", inden slutsangen. Ca. 43 minutters glimrende spilletid på denne først cd-udgivelse af Fuzzys filmmusik, inkl. filmbilleder, portræt samt lidt over 3 hele siders liner notes af Fuzzy selv og 1 om komponisten. |
Anmelder: Henrik |
|