Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
A Bridge Too Far (expanded)
(Broen ved Arnhem)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.02.2021 |
|
Stjernespækket krigsdrama af Sir Richard Attenborough, baseret på den fejlslagne Operation Market-Garden under 2. verdenskrig, med erobring af broer ved hjælp af faldskærmstropper. John Addison valgtes som komponist og det prisbelønnede score indleder militaristisk, storslået samt melodramatisk "Overture (Main Title)" for traditionelt orkester. Der fortsættes melodramatisk og spændingspræget fra track 2 "Underground Resistance (I)", fra 5 "Before the Holocaust (I)" tillige livligt samt melodisk præg og 7 "Air Lift" er episk samt eventyrligt. Fra track 12 "Arnhem (II)" er spændingsmusikken tilbage og 16 "Bailey Bridge" samt 18/31 "Futile Mission (II)" bør fremhæves. Track 19 "Human Roadblock" er et melodramatisk højdepunkt, i 20 "Nijmegen Bridge" høres en storslået version af hovedtemaet, i 22 "Arnhem Destroyed" en melodramatisk, inden scoret afsluttes dramatisk i 23/32 "Retreat" og livligt samt militaristisk i 24 "A Bridge Too Far (End Title)". Knap 51 minutters spilletid på cd1, heraf ca. 34 minutters filmscore samt 11 bonus tracks med alternative/afviste versioner og på cd2 høres det oprindelige soundtrackalbum á knap 38 minutters varighed. I alt knap 90 minutters spilletid på denne glimrende cd-udgivelse, angiveligt kun udgivet i 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 11 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|