Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Total Recall (complete)
(Sidste udkald)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.01.2021 |
|
Fremtidsfilm med en hjernevasket Arnold Schwarzenegger, hvor mennesker/mutanter opholder sig på Mars og oprørere kæmper imod planetens diktator samt håndlangere. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og det prisbelønnede, 30års jubilæumsscore indledes med det hårdtslående/industrielle hovedtema i "The Dream", dog tillige melodisk for stort traditionelt orkester samt elektroniske virkemidler. Et hovedtema, som minder om Basil Poledouris' tema til Conan The Barbarian (1982). Der fortsættes stemningsfuldt i samme stil, fra track 4 "The Implant" tillige oplagt action- og spændingsmusik, i 8 "Clever Girl" høres andet højdepunkt og kort storslået passage i 11 "The Spaceport". Fra track 13 "The Mountain" det glimrende drømmende ledemotiv, der tillige høres i det fremragende højdepunkt: 21 "The Mutant". Fint dæmpet spænding/mystik/melankoli i track 16 "Where Am I?" og det rytmiske actiontema i 18 "The Big Jump" bør tillige fremhæves. Herefter bevæger musikken sig fint og varieret mod klimakserne i 25 "The Reactor/The Hologram" samt 26 "End Of A Dream", inden afslutningen med det melodiske "A New Life" og "End Credits". Ca. 77 minutters komplet score på cd1 og på cd2 høres det oprindelige soundtrackalbum samt to alternative track og en stor mængde kildemusik. Omslaget byder på filmbilleder, instruktør-/komponistportræt, knap 8 hele siders liner notes samt komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|