Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Film Music Of Mario Nascimbene
(Commandos / Axel Munthe - Der Arzt Von San Michele / La Congiura Dei Dieci / I Lancieri Neri)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.11.2020 |
|
Musik fra 4 scores af Mario Nascimbene på én cd, først ca. 9½ minut fra krigsdramaet Commandos (1968), som indledes yderst dramatisk/spændingspræget fra track 1 "Introduzione magica" med finale i track 3. Fra track 4 høres musik til dramaet Axel Munthe - Der Arzt von San Michele (1962), hvor der indledes med en melodramatisk/storslået ouverture, efterfulgt af smuk romantisk/melankolsk musik og senere mere dramatiske passager med episk finale i track 8. Ca. 14 minutter herfra og fra track 9 musik til eventyrfilmen La congiura dei dieci (1962), som indledes storslået/eventyrligt samt melodramatisk, fra 11 "Lotta di Stanwood" tillige variationer af spændingsmusik med en melodisk finale i track 15. Ca. 16 minutter herfra og fra track 16 afsluttes med scoret til eventyrdramaet I lancieri neri (1962), der indledes storslået/melodramatisk efterfulgt af kærlighedstemaet og fra track 18 "Arrivo dei polacchi" tillige action- og spændingsmusik. Fra track 19 "Fuga di Jassa" høres også melankolske indsatser samt crescendoer, senere eventyrligt og episk musik med finale i track 30. Ca. 33 minutters score herfra og knap 74 minutters spilletid i alt på denne glimrende cd-udgivelse, angiveligt i kun 300 eksemplarer, inkl. filmbilleder, portrætter samt knap 8 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|