Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Swarm (expanded)
(Swarm)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.06.2020 |
|
Endnu en stjernespækket katastrofefilm fra 1970'erne af Irwin Allen, denne gang om afrikanske dræberbier i USA. Jerry Goldsmith valgtes som komponist på denne film og scoret indledes med kendingssignaturen for bisværmen, bestående af hidsige strygere samt messingblæsere, efterfulgt/varieret med glimrende action- og spændingsmusik i filmversionen af "Main Title" for større orkester. Forsætter med glimrende varianter af action- og spændingsmusik, primært med passende dunkel instrumentation, indimellem med mystik/uro og med få lysere/melodiske passager - de er der dog, ikke mindst det smukke track 9 "Don't Take Him", 15 "A Gift Of Flowers" og 17 "A Boy’s Story" m.fl. Senere bydes der endda på en anelse muntert musik i et par cues. Track 12 "Bees On Fire" er et glimrende cue, fra 16 "The Bees Arrive" og 21 "Train Attack intensiveres actionmusikken, 23 "Tommy's Death" bør fremhæves. Track 24 "Exact Instructions" er henholdende/intenst, klimaksoptakt høres i 28 "Get Reinforcements og klimaks i 29 "Bees inside", inden 30 "End Title". Ca. 75 minutters aldeles glimrende filmscore på cd1 og på cd2 høres ca. 42 minutter med det oprindelige soundtrack samt to alternative versioner. Omslaget på denne udgivelse i kun 3000 eksemplarer indeholder filmbilleder, orkesterkreditering, ca. 7 hele siders liner notes samt komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|