Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Bruno Manser - Die Stimme Des Regenwaldes
(Paradise War: The Story of Bruno Manser)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.11.2019 |
|
Autentisk drama om menneskerettighedsaktivisten Bruno Manser (1954-forsvundet 2005), som i 1984 rejser ind i Borneos jungle og finder Penan stammen bestående af nomader, det ændrer hans liv for evigt. Gabriel Yared valgtes som filmens komponist og scoret indledes yderst stemningsfuldt/episk i prologen, for kor samt traditionelt orkester med keyboards fremført af Yared selv. Der fortsættes smukt, storslået og melodisk fra track 2 "Waterfall", 5 "Falling Trees" er oplagt mere urovækkende/spændingspæget og 7 "Meeting Ubung" er et melodisk, yderst bevægende højdepunkt. Track 8 "TV Reporter" er mere livligt/melodramatisk og 11 "Escape From Car" er regulær actionmusik med dunkel afrunding for kor. Track 13 "City Bike" bør også fremhæves, 14 "Protest" er effektiv action- og spændingsmusik, det episke/stemningsfulde er tilbage fra 16 "Arrival In New York". Scoret afrundes fra det melankolske/storslåede track 18 "Bruno's Regret", med flotte melodiske temaer i 19 "Finding Saga" og 20 "The Rivers Have Names", inden afslutningen med hovedtemaet i 21 "Paradise War". Ca. 41 minutters score på denne glimrende og smukke cd-udgivelse, inkl. ledende musikerkreditering, portræt samt 1 sides liner notes af Yared selv. Bestemt flere genhør værdig. |
Anmelder: Henrik |
|