Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.10.2019 |
|
2. film af to, i en genindspilning om Spider-Man, hvor New York nu regeres fra Oscorp, så det er op til Spider-Man at redde byen og hans kære. Hans Zimmer valgtes som komponist, her assisteret af The Magnificent Six: Michael Einziger, Junkie XL, Andrew Kawcynski, Johnny Marr, Steve Mazzaro og Pharrell Williams. Scoret indledes med det hårdtslående tema til skurken i "I'm Electro" med elektroniske virkemidler, efterfulgt af livlig spændingsmusik i track 2 "There He Is" og det heroiske 3 "I'm Spider-Man". I det 8 minutter lange track 4 "My Enemy" er der igen hårdtslående actionmusik, med viskende paranoiavokal af Pharrell Williams samt stemningsfulde passager, senere kor. Fra track 5 "Ground Rule" høres også melodiske temaer, fra 6 "Look At Me" igen spændingspræget/hårdtslående og 8 "You Need Me" er smukt/stemningsfuldt. Track 9 "So Much Finger", 11 "I'm Goblin", 14 "I Need To Know" er højdepunkter. I track 15 "Sum Total" og 18 "Still Crazy" er actionmusikken for alvor tilbage, hvorefter scoret afsluttes melankolsk/stemningsfuldt, heroisk/actionpræget samt storslået. Knap 57 minutters glimrende score på cd1 og 12 bonus tracks på cd2, med bl.a. suiter/sange/remix, 61 minutters spilletid. Omslaget indeholder 1 sides liner notes af instruktør, orkesterkreditering samt fotos fra musikoptagelserne. Elendig indpakning. |
Anmelder: Henrik |
|