Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.09.2019 |
|
Den første film af to i en genindspilning om Spider-Man, hvor den upopulære keminørd Peter Parker bides af en særlig edderkop og får kræfter og evner som en ny superhelt. Nye skuespillere, effekter og nyt hold. James Horner valgtes som komponist og det prisbelønnede score indledes eventyrligt samt melodramatisk for stort orkester og korstemmer i "Main Title - Young Peter", senere høres tillige action- og spændingsmusik. Der fortsættes eventyrligt samt storslået fra track 2 "Becoming Spider-Man", fortsat tillige med actionrytmer samt spændingsmusik, fra 3 "Playing Basketball" også muntre og skæve passager i bedste tegnefilmsmusikstil. Track 5 "The Briefcase" er et højdepunkt, cool rytmer i track 6, track 9 "The Ganali Device" samt 10 "Ben's Death" skal også fremhæves. Fra track 13 "The Bridge" heftigere samt intenst actionmusik, 16 "Lizard At School" er en eventyrlig optakt til første heroiske spændingsklimaks i 17 "Saving New York" med heftige crescendoer. I track 18 "Oscorp Tower" høres storslået samt heftig musik til det endelige klimaks/opgør, efterfulgt af melodisk og melankolsk musik i 19 "I Can't See You Anymore", inden 20 "Promises/End Titles". Ca. 77 minutters glimrende varieret eventyrscore på denne cd uden særlige liner notes, dog orkesterkreditering. |
Anmelder: Henrik |
|