Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Camille Claudel
(Camille Claudel - en kvinde)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 24.06.2019 |
|
Oscarnomineret og prisbelønnet historisk-romantisk drama om Camille Claudel (Isabelle Adjani) og hendes forhold til kunstneren Auguste Rodin (Gérard Depardieu), professionelt og intimt. Gabriel Yared valgtes som komponist og det yderst dramatiske score indledes med Camilles tema: dæmpet/dunkelt, senere melodramatisk og storslået, der fortsættes dramatisk/spændingspræget i Rodins tema. I track 3 "DanaÏde" høres melankolsk/romantisk musik, 4 "Folie Neubourg" er et melodramatisk højdepunkt og 7 "Camille et Rodin" skal bestemt også fremhæves. En fin dramatisk vals høres i track 8/17/19 "Banquet", efterfulgt af melodramatisk/stemningsfuld musik. Fra track 12 "Enterrement" og 13 "Internement" bevæger scoret sig dramatisk mod afslutningen, i det melodiske/stemningsfulde 14 " 1er sextuor", med hovedtemaet fra indledningen og 15 "2e sextuor" med rigtig fin afslutning. Fra track 16 høres i alt 6 bonus tracks: 4 variationer og 2 alternativer til "Banquet". Knap 61 minutters spilletid på denne cd, heraf ca. 50 minutters glimrende dramascore og angiveligt kun udgivet i 350 eksemplarer. Omslaget indeholder filmbilleder og ca. 3 hele siders liner notes på hhv. fransk og engelsk, heraf ca. 1½ af Yared selv, bl.a. om egen fremskaffelse af masterbånd, som gjorde denne udgivelse mulig. |
Anmelder: Henrik |
|