Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Ruba Al Prossimo Tuo
(A Fine Pair)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.05.2019 |
|
Italiensk krimikomedie om en politimand fra New York (Rock Hudson), der møder en gammel vens datter (Claudia Cardinale) og ufrivilligt indblandes i hendes planlagte juveltyveri i Østrig. Ennio Morricone valgtes som komponist og scoret indledes med hovedtemaet i den muntre, livlige samt rytmiske indledningsmusik tilført vokal. Der fortsættes oplagt med hovedtemaet i andre variationer/tempi, med og uden vokal, fra track 5 tillige bandmusik med elektroniske virkemidler og i track 6 samt 7 høres andre livlige og rytmiske temaer. I track 8 høres en ganske speciel, dog effektiv elektronisk effekt, i track 9 er bandmusikken tilbage og fra track 10 bliver det en mikroskopisk anelse spændingspræget, ved siden af det humoristiske med vokal. Track 11+12 byder på flere vokalvariationer samt heftigt og rytmisk musik, 14 er hovedtemaet indledende som vuggevise samt spilledåsemusik, senere for orkester og vokal. Scoret afrundes yderst stemningsfuldt og romantisk i track 16, inden der afsluttes med 17 "Finale", som indledes som reprise af track 8, senere naturligvis reprise af hovedtemaet. Knap 42 minutters spilletid på denne cd, inkl. filmbilleder og ca. 1 sides liner notes på hhv. italiensk og engelsk. Slet Ikke blandt Morricones vigtigste/bedste værker, har dog glimrende underholdningsværdi efter min mening. |
Anmelder: Henrik |
|