Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Nuovo Cinema Paradiso (expanded)
(Mine aftener i Paradis / Cinema Paradiso)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.03.2019 |
|
Oscarbelønnet filmklassiker om en filminstruktør, der tænker tilbage på barndommens forelskelse i filmens forunderlige verden samt venskabet med landsbyens filmoperatør Alfredo (Philippe Noiret). Ennio Morricone valgtes som komponist og det prisbelønnede score indledes med det smukke samt stemningsfulde hovedtema for traditionelt orkester. Der fortsættes melodramatisk/livligere i track 2 "Maturità " og i 3+7+16 m.fl. høres kærlighedstemaet "Tema d'amore" komponeret af sønnen Andrea Morricone. Herefter melodisk samt stemningsfuldt, indtil det oplagt mere dramatiske track 6 "Cinema in fiamme" og i det romantiske 9 "Dopo il crollo" indgår kærlighedstemaet tillige. Track 12 "Prima gioventù" er et andet melodisk højdepunkt, 14 "Fuga, ricerca e ritorno" er mere dramatisk og 17 "Proiezione a due" først melankolsk, senere storslået melodisk/romantisk, Alfredos temaer i hhv. track 8 og 18 "Totò e Alfredo" skal også fremhæves. Track 19 "Tema della bicicletta" er heftigt/kort cue, efterfulgt af nu velkendte temaer, frem til den romantiske afrunding i 22 "Per Elena", inden der afsluttes med reprise af hovedtemaet i 23. Knap 55 minutters komplet mesterligt score på denne 30års jubilæums cd-udgivelse i kun 500 eksemplarer, inkl. filmbilleder og knap 8 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|