Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Deux Hommes Dans La Ville / Le Toubib / La Veuve Couderc
(To mænd i byen / The Medic / The Widow Couderc)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 18.02.2019 |
|
Tre små scores af Philippe Sarde på én cd, først musikken til krimidramaet Deux Hommes Dans La Ville (1973), der indledes smukt/melodisk i hovedtemaet og fortsætter melodramatisk/melankolsk. Fra track 4 "Gino et Sophie" tillige action- og spændingsmusik, i 5 "Voisinage" jazzbandmusik og i 8 "L'Appartement" cool 1970'er-rytmer, scoret afrundes melodisk/storslået i 10 "Retour à la Vie". Fra track 11 høres scoret til krigsdramaet Le Toubib (1979), som indledes melodramatisk/stemningsfuldt, fra 13 "Hélicoptères" mere livligt og dramatisk. Track 17 "Croix Rouge Internationale" er smukt/storslået, 18 "Champ de Bataille" dramatisk/spændingspræget og 21 "La Grotte" klimaks/crescendo, inden episk afslutning i 22 "L'Espoir". Fra track 23 afrundes med scoret til det romantiske actiondrama La Veuve Couderc (1971), der indledes melodramatisk. Track 26 "Le Bal" er livligt franskinstrumenteret dansemusik, 27 "Les Gendarmes" er intenst samt bandmusik og 29 "Abandon" er melankolsk. Track 30 "L'Assaut" er henholdende spændingsmusik og der afrundes med storslået version af hovedtemaet med dramatisk afslutning 31 "Fugitif", inden der afsluttes med dæmpet hovedtema i 32 "La Separation". Ca. 58 minutters spilletid på denne glimrende cd, angiveligt kun udgivet i 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder samt 3+4 siders liner notes på hhv. fransk og engelsk. |
Anmelder: Henrik |
|