Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Legend Of The Lone Ranger
(Sorte Maske og Tonto)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.01.2019 |
|
Amerikansk western om John Reid (Klinton Spilsbury), der som The Lone Ranger vil hævne tabet af sin familie og får hertil hjælp af sin tro følgesvend Tonto (Michael Horse). John Barry valgtes som komponist og scoret indledes med "Main Title", som udviklede sig til titelsangen "The Man In The Mask", fremført af Merle Haggaard. Der fortsættes med det melodramatiske track 2 "The Legend Begins", delvist med Merle Haggards fortællerstemme og 3 "John And Amy Meet" er livligt samt westernpræget. Track 4 "The Valley Chase" er godt og storslået melodisk John Barry-actionmusik, 5 "Brothers" er dæmpet samt stemningsfuldt og 6 "The Cavendish Gang Strikes" indledes melodisk/melankolsk, senere storslået. I track 7 høres instrumentaludgaven af "The Man In The Mask", det korte/dramatiske track 8 "The Breaking Of Silver" har ligeledes lidt af Merle Haggards fortællerstemme og 9 "Ambush" er andet melodramatisk John Barry-actioncue. I track 10 "Dynamite" høres glimrende henholdende spændingsmusik, med klimaks i 11 "The Final Attack" og kildemusik i 12: "William Tell Overture", inden reprise af titelsagen som "End Title". Kun ca. 26 minutters glimrende LP program på denne cd, inkl. filmbilleder og ca. 4 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|