Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
John Williams - A Life In Music
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 29.11.2018 |
|
Genindspilning fra 2018 af 10 legendariske temaer komponeret af John Williams, fremført af det fænomenale London Symphony Orchestra, som Williams har benyttet flere gange, her dirigeret af Gavin Greenaway. Der indledes med det legendariske/fyldige hovedtema til Star Wars (1977), efterfulgt af det ligeså imponerende tema til Jurassic Park (1993) samt det eventyrlige "Hedwig's Theme" fra første Harry Potter-film: Harry Potter And The Sorcerer's Stone (2001), som naturligt blev en fast ingrediens i filmseriens efterfølgende scores. I track 4 høres den uundgåelige "Raider's March" fra Raiders Of The Lost Ark (1981) fra den første Indiana Jones-film, ligeledes et oplagt tilbagevendende tema. I track 5 høres det ultimativt eventyrlige "Flying Theme" fra E.T. the Extra-Terrestrial (1982), i 6 det smukke melankolske tema fra Schindler's List (1993) og i 7 det livligt/eventyrlige "The Flight To Neverland" fra Hook (1991). Afrunding med det heroiske/stemningsfulde "Hymn To The Fallen" fra Saving Private Ryan (1998), det enkle/særdeles virkningsfulde "The Shark Theme" fra Jaws (1975) og endelig fuld eventyrskrue i "Superman March" fra Superman - The Movie (1978). Ca. 50 minutters spilletid på denne cd, med lidt liner notes fra 10 orkestermedlemmer, der husker tilbage på den oprindelige indspilning af de enkelte temaer - med John Williams. |
Anmelder: Henrik |
|