Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Headhunter: Redemption / Headhunter
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.09.2018 |
|
Prisbelønnede scores af Richard Jacques fra de to videospil i Headhunter-serien, først det elektroniske score til efterfølgeren Headhunter: Redemption (2004), som indledes med tematisk action- og spændingsmusik i "Main Title". Der fortsættes med spændingsmusik, delvist med præg af mystik, fra track 3 "Leeza's First Mission" tillige rytmisk/stemningsfuldt og fra 4 "Mig Encounter" heftig actionmusik. Track 9 "Manufacturing" samt 19 "Reasearch And Execution" bør fremhæves og 16 afrundes melodisk i "Leeza Remembers". Fra track 22 "The Black Suits" afrundes scoret dunkelt/urovækkende mod den storslåede afslutning i 25 "The 6808", inden 26 "End Credits". På cd2 høres scoret til Headhunter (2001), som indledes storslået/heroisk i "Main Title" for traditionelt og elektronisk orkester. Fortsættes med glimrende actionmusik i "Escape From The Lab" og fin rytmisk tematik i track 5 "Jack's Theme". Ellers god rytmisk/tematisk action- og spændingsmusik, hvor track 10 "Assault On The Mall", det intense 11 "Fulci's Final Threat" og det melodramatiske 15 "Angela's Quest" kan fremhæves. Glimrende intens/stemningsfuld afrunding mod klimakset i track 20 "Final Conflict", inden 21 "Game Over" og 22 "End Credits". Ca. 2x66 minutters spilletid på denne cd-udgivelse, inkl. spilbilleder, portrætter og knap 2 hele siders liner notes, herunder af hhv. komponist og instruktør. |
Anmelder: Henrik |
|