Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.07.2018
Prisbelønnet italiensk krimidrama, hvor Andrea Morricone valgtes som komponist - ja, søn af Ennio Morricone - og scoret indledes med det smukke kærlighedstema "Un Amore Eterno". Der fortsættes oplagt mere action- og spændingspræget fra track 2 "Diritto Di Uccidere" samt 3 "Per Non Lasciar Sospetti" og 4 "Amore E Morte" er et melankolsk/tragisk kærlighedstema. Spændingsmusikken vender herefter tilbage og i track 7 "La Predestinazione" høres glimrende henholdende/intense toner med særdeles vellykket ledemotiv, der heldigvis gentages senere, 8 "L'usuraia" er et flot melodisk/stemningsfuldt højdepunkt og 9 " Con Calma E Circospezione" bør tillige fremhæves. Mod scorets slutning flere små spændingsprægede/urovækkende cues, med melankolsk fortsættelse i track 14 "Amore E Morte (2)" og spændingsklimaks i 15 "La Salita", inden der afsluttes smukt og melodramatisk med hovedtemaet i track 16 "La Cattura". Ca. 33 minutters glimrende melodramatisk spændingsscore på denne cd, angiveligt kun udgivet i 300 eksemplarer, inkl. filmbilleder og 1½ siders liner notes. Tåler bestemt flere genhør.