Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Harper
(Harper, privatdetektiv)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.05.2018 |
|
Privatdetektivfilm med Paul Newman i hovedrollen som Haper, der hyres af en velhavende kvinde til at finde hendes kidnappede mand. Johnny Mandel valgtes som komponist og scoret indledes livligt med 1960'er rytmer for traditionelt orkester med elektroniske virkemidler. I track 2 høres den stemningsfulde sang "Quietly Here" fremført af Ruth Price, i 3 "Magnus Cum Louder" er det cool samt rytmiske 1960'er musik tilbage og 4 "Livin' Alone" er glimrende stemningsfuld jazz, komponeret af André og Dory Previn. Track 5 "Haper Does It Better" er et højdepunkt med cool samt livlige rytmer, 6 "Mexican Breakfast" er også livligt og track 7 høres sangen "Sure As You're Born" fremført af Sam Fletcher. Track 8 "Harper's Ferry" er rytmisk bandmusik, 9 "Temple Of The Clouds" er livligt med spændingsmusik og 10 "Bel Air" er dæmpet stemningsfuld jazz, inden der afsluttes med dæmpet spændingsmusik og melankoli i track 11 "Finale (Susan)", afrundet positivt med livlige 1960'er rytmer, præcis som i indledningen. Ca. 31 minutters glimrende spilletid på denne cd, inkl. filmbilleder og 8½ siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|