Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Conan The Barbarian (re-recording)
(Conan Barbaren)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.05.2018 |
|
Eventyractionfilm om en barbarisk kriger (Arnold Schwarzenegger), der vil hævne forældrene og hans stammefolk, som blev myrdet af en ond troldmand i krigerens barndom. Basil Poledouris valgtes som komponist og dette banebrydende score er udgivet flere gange, her i en fin genindspilning fra 2010 af det komplette score med The City Of Prague Philharmonich Orchestra And Chorus under ledelse af Nic Raine, to år før det komplette/originale score blev udgivet af Intrada. På denne udgivelse kan høres lidt over 2 timers musik, heraf ca. 100 minutters mesterligt score, som indledes med prolog samt hovedtemaet "Anvil Of Crom" og der fortsættes med de mange glimrende/mesterlige ledemotiver til både melodiske temaer, eventyr-, action- og spændingsmusik, for stor traditionelt orkester og kor. Kærlighedstemaet høres i track 14 og 16 "Conan Leaves Valeria /The Search" er et melodisk højdepunkt. På cd2 indledes med markante "The Kitchen/The Orgy", "The Orgy Fight" og track 4-6 "Battle" samt 8 "Ohans Of Doom/The Awakening" er klimakser/finale, herefter afsluttes scoret med 9 "Epilogue/End Titles" efterfulgt af fem bonus tracks med alternativer. Omslaget byder på portrætter, billeder fra musikoptagelserne samt Úbeda-koncerten med Poledouris selv i 2006, ca. 6 siders liner notes, heraf 1 af datteren Alexis Poledouris og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|