Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 26.03.2018 |
|
Prisbelønnet tysk familieanimationsfilm om den 7årige Laura, som finder en stjerne, der er faldet til jorden og viser sig at være et levende væsen med kosmiske kræfter. Hans Zimmer, Nick Glennie-Smith (tillige dirigent) og Henning Lohner har komponeret scoret, der indledes med et eventyrligt/melodisk "Opening Title" for kor og orkester. Fortsætter med livlig/munter tegnefilmsmusik, tillige med lidt action- og spændingspræg samt hovedtemareference i "The Chase", efterfulgt af fine melodiske/melankolske passager samt munter tegnefilmsmusik. Track 5+6 "A Star Is Born" er storslåede højdepunkter, 7 "Leg Ballet/Repair" er mere melodramatisk", 10 "Planet Magic" bør tillige fremhæves og 11 "Stay" er første sang med gruppen Wonderwall. Track 14 "Homesick" er fint melodisk og godt eventyrmusik høres i 17 "Flying Bow", hvor koret er tilbage samt det heftigere track 18 "Flying In The Rain". Stemningsfuldt melodisk klimaks høres i track 19 "Laura Finds Star", inden en livligere afrunding i 20 "Sun And Moon Ballet" samt storslået/eventyrlig "Finale" i 21, efterfulgt af Wonderwalls sidste sang "Touch The Sky" i track 22 og en eventyrlig/melodisk "Lullaby" i 23. Knap 69 minutters spilletid på denne glimrende cd-udgivelse uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|