Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.03.2018 |
|
Den berømte kærlighedsfilm fra 1970. Francis Lai valgtes som komponist og hans Oscarbelønnede score indledes med et romantisk ørehængertema for klaver og strygere, som senere tillige bliver fremført elektronisk med trommer, på denne cd, der indledes med det oprindelige soundtrackalbum af ca. 30 minutters varighed. Fra track 13 høres det originale filmscore, som indleder med føromtalte ørehængertema, et kærlighedstema, der sagtens genbruges i varieret form, filmen igennem. Der fortsættes livligt med lidt vokal i track 4/14 "I Love You Phil" og 17 "Snow Frolic", delvist atonalt/hektisk i 20 "Search For Jenny". Scoret byder også på julemusik i track 5/21 "The Christmas Trees" og gør tillige brug af orgel samt et par klassiske indslag af Mozart og J.S. Bach. Fra track 22 indledes den urovækkende/melankolske "The Long Walk Home" opdelt i tre cues, som afslutning inden "Finale" i 26, kun afbrudt af et livligt valsetema i dur, i 24 "Skating In Central Park". Under bonus tracks høres i track 27 en alternativ version af "Snow Frolic" og en guitar version af hovedtemaet i sidste track 28. Ca. 62 minutters spilletid på denne glimrende cd-udgivelse i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og knap 6 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|