Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Star Wars: Episode VIII - The Last Jedi
(Star Wars: The Last Jedi)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 30.01.2018 |
|
Ottende eventyr i Stjernekrigssagaen, heldigvis fortsat med John Williams som komponist, der indleder med det obligatoriske hovedtema og fortsætter med actionmusik tilsat velkendte toner samt dyster spændingsmusik i "Escape" til prologen. I track 2 "Ahch-To Island" høres oplagt de første toner af Reys tema, der gentages i passende mængder senere i scoret, sammen med nye og andre velkendte toner. Fra track 3 "Revisiting Snoke" bliver det mere dunkelt/dystert med kor, 4 "The Supremacy" er heftigt samt melodisk/melankolsk, 5 "Fun With Finn And Rose" livligt/melodisk og 6 "Old Friends" er måske første højdepunkt, andre kan hævde at det er 7 "The Rebellion Is Reborn". I track 9 høres rytmisk bandmusik, i 12 "The Cave" vender det spændingsprægede/mystiske tilbage og i 13 "The Sacred Jedi Texts" gode gamle toner fra første film (episode IV). Fra track 14 "A New Alliance" og mod slutningen høres dystert/storslået action-, spændings- og eventyrmusik, 16 "Battle Of Crait" er et klart klimatisk højdepunkt med flere gode temareferencer og glimrende intensitet høres i 17 "The Spark". Fin afrunding med "The Last Jedi", "Peace And Purpose" samt glimrende "Finale" i track 20. Knap 78 minutters velkomponeret Oscarnomineret score på denne cd uden særlige liner notes, dog orkesterkreditering og filmbilleder. |
Anmelder: Henrik |
|