Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Romancing The Stone
(Nu går den vilde skattejagt)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 02.10.2017 |
|
Prisbelønnet romantisk actioneventyr med Michael Douglas og Kathleen Turner i hovedrollerne på farligt/komisk eventyr, Danny Devito ses i en markant birolle. Tillige det første af mange frugtbare samarbejder mellem Robert Zemeckis og Alan Silvestri. Efter lidt logomusik høres Alfred Newmans tema fra How The West Won (1962), i track 3 høres det stemningsfulde/rytmiske "Main Title" for traditionelt orkester samt keyboards. Fra track 4 "Elaine" høres hurtigere action- og spændingsrytmiske cues til indledningen, i 6 "Bus Ride" tilføres oplagt eksotisk præg og 7 "Jack And Joan" er mere dæmpet/romantisk. Track 8 "The Gorge" er nok første højdepunkt, senere tillige intens spænding med præg af mystik, 12 "The Ride" er cirkus-/karruselmusik og i 14 "The Dance" høres det velkendte/iørefaldende ledemotiv første gang med romantisk afrunding i "They Kiss". Fra track 16 "The Stone Revealed" intensiveres spændingsmusikken mod slutningen, varieret med glimrende rytmer/ledemotiver, spændingsklimakset høres i 21 "Struggling For The Stone" og herefter afrundes scoret stemningsfuldt og melodisk/romantisk med karakteristiske rytmer i 24 "End Titles". Ca. 72 minutters spilletid på denne cd i kun 2000 eksemplarer, heraf ca. 55 minutters score samt fire bonus tracks med alternativer og kildemusik. Omslaget indeholder filmbilleder, orkesterkreditering, lidt over 6 hele siders liner notes og komplet trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|