Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Clan Of The Cave Bear
(Hulebjørnens klan)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 06.09.2017 |
|
Forhistorisk eventyrdrama om en ung cro-magnon kvinde (Daryl Hannah), der vokser op blandt neandertalere. Alan Silvestri valgtes som komponist og det elektroniske score, fremført af Silvestri selv, indledes melodisk med rytmisk perkussion i "Main Title", som afrundes mere stemningsfuldt. Der fortsættes mere dunkelt, melodramatisk og stemningsfuldt i "The Bear Skull", track 4 "Ayla Alone" er et fint melodisk, stemningsfuldt og heroisk cue. Fra track 5 "The Glacier Trek" bliver det mere actionpræget og tempofyldt med vokaleffekter, track 6 "The Clan Finds Ayla" er et smukt melodisk højdepunkt og det klimatiske track 9 "Kreb Gives Ayla Totem" bør ligeledes fremhæves. Fra track 10 "Wolf Attack" bliver det igen dystert med perkussion, effektiv rytmik høres i 11 "The Vision" med stemningsfulde passager, der fortsætter i 12 "Iza's Death" og virkelig mørke indsatser høres i 13 "Caught". Fra track 15 "Ayla Hugs Kleb" afrundes scoret melodisk og stemningsfuldt, dog efterfulgt af en mere dramatisk passage i 16 "The Rape", inden suiten "End Title" i track 17 med nu velkendte temaer og cues. Ca. 46 minutters stemningsfuldt og dramatisk score på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|