Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Poltergeist II: The Other Side (complete)
(Poltergeist II)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.08.2017 |
|
Første efterfølger til klassikeren, hvor familien Freeling hjemsøgtes af sjæle fra den anden side og nu skal igennem det igen: "They're back". Jerry Goldsmith var tilbage som komponist og det prisbelønnede score hertil varmer stille og roligt op med "The Power", lidt i stil med scoret til Alien, hvor musikken dæmpet og særdeles virkningsfuldt understøtter den stigende intensitet/spænding. "Carol Anne's Theme" er gennemgående i scoret, men udover regulær spændings- og actionmusik, høres også elektroniske indslag til scener med de mere okkulte fænomener eller telefonkimen i det smukke tema "Late Call", fra track 6 "The Dream" bliver scoret heftigere. Tillige effektiv brug af kor, i bedste The Omen stil, f.eks. i "It's No Use", "Wild Braces" og "The Worm". "The Visitor" er måske første egentlige gysercue, fremragende klimaks i "Reaching Out/The Astral". Der er både tematisk og atonalt musik, passer dog fint til filmens stemninger. Knap 64 minutters komplet score på cd1 i digitalt mix, på cd2 er det tilsvarende score i analogt mix og på cd3 høres ca. 1 times ekstra musik, bl.a. alternativer uden kor og tre versioner af førnævnte klimaks. Omslaget indeholder filmbilleder, cue lister, orkesterkreditering samt ca. 7 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|