Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Den bedste mand
(Pound For Pound)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 23.08.2017 |
|
Biografisk drama om bokseren Jørgen "Gamle" Hansen, i denne film portrætteret af Mikkel Boe Følsgaard. Islandske Atli Örvarsson valgtes som komponist og scoret indledes med livlige, rytmiske samt melodramatiske hovedtema for traditionelt orkester. Der fortsættes rytmisk, intenst og stemningsfuldt samt dæmpet/stemningsfuldt for klaver og trompet i track 3 "Hanne In The Hospital". Fra track 5 "The Knockout" høres tillige vedholdende og rytmisk spændingsmusik, med et rytmisk ledemotiv, som heldigvis vender tilbage. Track 7 "Jørgen vs. Dave Green" er også yderst intenst, 8 "Buck Up" er et fint melodramatisk cue og 10 "Old Man" er et dæmpet cue, inden optakten til filmklimakset. I track 11 "Late For Training" er det rytmiske ledemotiv tilbage, efterfulgt af det stemningsfulde hovedtema, 12 "Focus On You Own Fight" er henholdende og afdæmpet, inden den melodiske/melankolske afslutning i hhv. 13 "Champion" og 14 "The Bravest Man". Knap 30 minutters glimrende stemningsfuldt/rytmisk score, der bestemt tåler sine genhør, tilgængelig som download hos Plantsounds. |
Anmelder: Henrik |
|