Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
A Nightmare On Elm Street
(Morderisk mareridt)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.06.2017 |
|
Wes Cravens første film om seriemorderen Freddy Krueger, der slår til i sine ofres værste mareridt. De overlevende kæmper imod at falde i søvn igen og prøver imens at finde ud af, hvorfor netop de er udvalgt. Charles Bernstein valgtes som komponist og det elektroniske score indledes med den korte, melodiske samt stemningsfulde prolog, inden det dunkle og hårdtslående "Main Title" tilsat lidt vokal. Fra track 3 "Laying The Traps" tillige tidstypisk rytmisk musik og intensiteten stiger oplagt i 4 "Dream Attack". Ellers fortsætter den dunkle/urovækkende, dog tematiske atmosfære på glimrende vis og track 8 "Sleep Clinic" er et klart højdepunkt. Mod slutningen høres fortsat stemningsfulde samt urovækkende temaer og frem til klimakserne i track 16 "Final Search" samt 17 "Run Nancy" bliver det igen heftigere og mere intenst. Afsluttes måske lidt brat, men det vellykkede 1980'er gyserscore her, med den rette atmosfære/stemning, tåler så heldigvis flere genhør. Knap 34 minutters spilletid på denne cd som en tolvtedel af Varèses "Little Box Of Horrors" udgivet i kun 1500 eksemplarer med ca. 6 siders liner notes, film- og scorebeskrivelser, tracklister samt enkelte orkesterkrediteringer. |
Anmelder: Henrik |
|