Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Mimic: The Deluxe Edition
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 25.06.2017 |
|
En spændingsgyser, hvor en kvindelig forsker (Mira Sorvino) genmodificerer et insekt til at dræbe kakerlakker, der bærer et dødbringende virus, det går dog helt galt og nu er menneskeheden såmænd i fare. Marco Beltrami valgtes som komponist og scoret indledes med det spændingsprægede "Main Title" for orkester og kor, tematisk med heftige crescendoindsatser. Fortsætter i samme stil med god spændingsmusik, glimrende varieret med smukke melodiske passager, præg af mystik og heftige cues med oplagt crescendo. Effektfuld benyttelse af især perkussion og kor. Track 13 "Susan Meets Chuy", 15 "Susan & Dr. Gates", 23 "Alone In Den" og 28 "I'll Go" er blot nogen af højdepunkterne. Glimrende klimatisk afrunding og fin melodisk finale – måske Beltramis bedste til dato? Under alle omstændigheder et velkomponeret og spændende score på denne The Deluxe Edition cd, hvor det ved førsteudgivelsen af dette album fra 2011 blev omtalt som Beltramis eget favoritscore blandt egne værker. Knap 72 minutters spilletid på denne cd som en tolvtedel af Varèses "Little Box Of Horrors" udgivet i kun 1500 eksemplarer med ca. 6 siders liner notes, film- og scorebeskrivelser, tracklister samt enkelte orkesterkrediteringer. Den nemmere tilgængelige førsteudgivelse af scoret fra 1997 rummer omkring en halv times score. |
Anmelder: Henrik |
|