Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 14.06.2017 |
|
Prisbelønnet kult actiongyser om en fremmedartet parasit med evnen til at overtage menneskekroppe cirkulerer rundt I Los Angeles og så er jagten ellers i gang. Michael Convertino valgtes som komponist og det elektroniske score indledes med et futuristisk "Main Title". Der fortsættes stemningsfuldt/urovækkende, delvist bevidst atonalt og mere spændingspræget bliver det fra track 4 "Transferance". Track 6 "Lloyd And The Little Girl" er et udmærket melodisk tema, det urovækkende track 7 "Lloyd Alone" byder på stemningsfuld trompetsolo og 8 "Final Transferance" er et stemningsfuldt højdepunkt. Fra track 9 "The Dog" bliver det oplagt heftigere med action- og spændingsmusik tilsat crescendoer. Heftigt/intenst bliver det ikke mindst i track 10 "Rampage" og 11 "Shoot-Out, hvor der tillige høres dæmpet præg af mystik. Mod slutningen høres det slagkraftige/henholdende track 12 "The Stripper", det hårdtslående actioncue i 13 "Road Block" og scoret afsluttes med det kontrastfyldte track 14 "Mannequin" for hård perkussion og stille harpe. Et okay score med enkelte glimrende passager, dog ikke noget banebrydende score efter min mening. Ca. 38 minutters spilletid på denne cd som en tolvtedel af Varèses "Little Box Of Horrors" udgivet i kun 1500 eksemplarer med ca. 6 siders liner notes, film- og scorebeskrivelser, tracklister samt enkelte orkesterkrediteringer. |
Anmelder: Henrik |
|