Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 22.04.2017
Prisbelønnet romantisk drama med Audrey Hepburn og Albert Finney som ægteparret, der efter 10års ægteskab kører rundt i Sydfrankrig med deres op- og nedture i bagagen. Henry Mancinis komplette score er nu endelig udgivet på cd og der indledes med det smukke og yderst melodiske/romantiske "Main Title" tilsat fransk harmonikastemning, med et hovedtema, som heldigvis gentages senere. Der fortsættes stemningsfuldt/melankolsk med samme ledemotiv i "Window To The Past" og efterfølgende mere muntre/melodiske temaer i glimrende/typisk Mancini stil, tillige med lidt elektronisk instrumentering. Track 7 "Indispensable Woman" samt 10 "Breakfast Is Served" er fine variationer af hovedtemaet, 8 "Hitchhike" er mere dramatisk/dystert og 11 "Bonfire" er et heftigt cue. Track 13 "Religious Reasons" bør tillige fremhæves sammen med fine variationer i 14 "Something For Audrey" og i 15 "The Chaser" høres rytmisk/jazzet musik, 17 "It Doesn't Show" er også et smukt højdepunkt. Track 19 "Asbestos Skin" er et dramatisk/dystert cue med lidt uhygge/mystik, 20 "Early Tea" indledes tillige dramatisk og efter det smukke track 21 "The Lovely Life" afrundes scoret dramatisk/heftigt/melankolsk, inden der afsluttes med hovedtemaet/finalen i track 25. Ca. 62 minutters yderst stemningsfuldt score på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og ca. 5 siders liner notes.