Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Beverly Hills Cop
(Frækkere end politiet tillader)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.01.2017 |
|
Endelig, efter 32 år blev scoret/underlægningsmusikken til denne Eddie Murphy klassiker udgivet. Harold Faltermeyers gennemgående "Axel F" tema blev forståeligt omgående berømt, det elektroniske score byder dog på meget andet godt, men indledes omgående med det legendariske/rytmiske hovedtema i "Foley Finds Mikey" og det vender oplagt/heldigvis tilbage senere i forskellige variationer. Der fortsættes mere spændingspræget/henholdende i track 2 "Bad Guys", i 5 "Cops Follow Merc" og 7/19/24 "Shoot Out" m.fl. høres andre gode rytmiske ledemotiver med spændingspræget musik. Track 10 "Chase To Harrow's" er et højdepunkt blandt Axel F-variationerne og 12/20/21 "Discovery", som indledes med Axel F-temaet og afsluttes med et unikt rytmisk cue, bør tillige fremhæves. Herefter bevæger scoret sig rytmisk og spændingspræget mod filmklimakset, track 14 "Good Guys On The Ground" er blandt højdepunkterne her, bestående af flere ledemotiver fra scoret og 15 "Foley Shoots A Bad Guy" kan tillige fremhæves. Der afrundes med seks bonus tracks fra track 19, bestående af alternativer og album versioner samt fem sange fra filmen. Ca. 63 minutters spilletid på denne cd i kun 3000 eksemplarer, heraf ca. 30 minutters score, inkl. filmbilleder og ca. 6 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|