Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 30.11.2016 |
|
Historisk actioneventyrdrama år 140 efter Kristi fødsel, hvor romerne herskede over Britannien, om en romersk soldat, der vil ære sin fader ved at finde sin legions guldemblem. Atli Örvarsson valgtes som komponist og scoret indledes stemningsfuldt, storslået, heroisk samt action- og spændingspræget i "Testudo" for traditionelt orkester og vokalstemmer. Der forsættes dæmpet og stemningsfuldt i samme stil, i track 3 "The Return Of The Eagle" tillige livligt/rytmisk musik for keltisk instrumentation. Efter yderst afdæmpede cues bliver det mere slagkraftigt fra track 7 "Our Swords", senere suppleret med heroiske indsatser og igen keltisk instrumentering. Fra track 13 "Better Angry The Dead" og mod scorets afslutning, oplagt heftigere passager, tillige varieret med urovækkende/intensiverende optakter. Der afsluttes med det kulminerende og klimatiske track 18 "Beyond The Territories". Som helhed et fint og stemningsfuldt score, dog ikke særlig markant eller specielt banebrydende efter min mening. Ca. 48 minutters spilletid på denne cd, inkl. filmbilleder, musikerkrediteringer og 1 sides liner notes af Örvarsson selv. |
Anmelder: Henrik |
|