Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 19.11.2016
Autentisk westerndrama af John Ford om den amerikanske stat, der undlod at hjælpe Cheyenne indianerne og disse derfor indleder en rejse på 1.500 mil for bedre vilkår, uventet hjælp synes dog på vej. Alex North valgtes som komponist og scoret indledes med en dramatisk ouverture for traditionelt orkester og fortsætter med storslåede fanfarer i "Main Title". Herefter dæmpet melodramatisk/spændingspræget musik samt melodiske/romantisk temaer som f.eks. track 4/7 "Deborah" og track 5 er glimrende intenst med tre cues. Fra track 11 "War" samt 12 "Fire" sættes der naturligvis ind med heftigere actionpræget musik og i 17 "Battle" er fanfarerne tilbage. Herefter stemningsfulde/melodiske cues og i track 21-23 westernsaloon medleys, cd1 afsluttes med dramatisk pausemusik i "Intermission", som afrundes på cd2 i track 1 "Entr'acte". Track 2 "Going Home" er et glimrende højdepunkt, fra track 5 høres oplagt mere dystert/melodramatisk musik og i 9 "Outbreak" igen actionmusik. Scoret afsluttes med en glimrende/storslået finale i "The End/Going Home". Ca. 79 minutters komplet score på denne glimrende cd-udgivelse samt knap 33 minutters ekstra tracks med alternativer, demoer med trommesolo og trompetfanfarer samt flere medleys. Omslaget byder på filmbilleder, cue lister, orkesterkreditering og knap 13 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang.