Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
RoboCop 3: The Deluxe Edition
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 08.10.2016 |
|
3. kapitel om den tidligere betjent Murphy, der nu er næsten 100 % maskine som RoboCop. Basil Poledouris var tilbage som komponist efter fravær på den 2. film (komponeret af Leonard Rosenman) og dette udvidede score indledes med spændingsmusik og melodramatiske passager i prologen for traditionelt orkester, inden det livlige, slagkraftige og rytmiske "Main Title". Der fortsættes med intens spænding og gode heroiske indsatser. Track 6 "RoboCop in Pursuit" er et fint henholdende spændingscue og i "RoboCop Saves Lewis" høres det heroiske hovedtema første gang, 9 "Death Of Lewis" er et storslået/dramatisk højdepunkt. Det korte track 11 er oplagt tilført asiatiske rytmer og det melodiske 12 "Refuge" kan minde lidt om John Barrys stil, glimrende perkussion i track 13. Track 15 "Nikko And Robo" er et melodisk højdepunkt og fin rytmisk version af hovedtemaet høres i track 17. I track 22 afsluttes med spændingsklimakset "Robo vs. Otomo", efterfulgt af mere dramatik/spænding samt heroiske temaer, inden "End Credits". Knap 70 minutters glimrende melodisk/heroisk spændingsscore på denne cd i kun 2000 eksemplarer, inkl. filmbilleder, orkesterkreditering og knap 6 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. En klart bedre og mere fyldig cd end den oprindelige udgivelse med under 30 minutters score. |
Anmelder: Henrik |
|