Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Silver Streak
(Chicago-ekspressen)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 13.09.2016 |
|
For nylig mistede verden Gene Wilder og denne film med togeventyr/spænding var blandt hans bedste, Dannede her for første gang, men heldigvis ikke sidste, makkerpar med Richard Pryor. Henry Mancini valgtes som komponist og scoret indledes melodisk med det glimrende hovedtema i "Main Title", som her er afstemt med rytmen fra et tog, gentages heldigvis senere i scoret. Der fortsætters med gode, typiske og stemningsfulde Mancini-rytmer, herunder "Hilly's Theme" i track 3/21 og i 15/28 "On To Kansas" høres en smuk/vedkommende version af kærlighedstemaet. Fra track 4/21 "Bye Bye Professor" indledes spændingsmusikken spædt og fra track 10/24 "I'll Try" sætter den for alvor ind, fint varieret med stemningsfuld Mancini-musik. I track 5/26 "This Is Terrific" indledes med hovedtemaet som sløvt westerntema for bl.a. mundharmonika, afrundes dæmpet/spændingspræget og 7 "Club Car Rock" er et ganske kort rockmusik cue, 16/29 "Men's Room Rock" samt 17 "Shoe Shine" er af længere varighed. Knap 6 minutters spændingsklimaks i track 19/31 "Runaway Train", inden "End Title". Ca. 79 minutters spilletid på denne glimrende cd, heraf ca. 47 minutters komplet score i mono og efterfulgt ca. 31 minutters højdepunkter i stereo. Omslaget byder på filmbilleder, orkesterkreditering, ca. 4 siders liner notes og komplet trackgennemgang af scoret. |
Anmelder: Henrik |
|