Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 05.07.2016
Genindspilning af Bernard Herrmanns bedste filmmusik, fremført af The City Of Prague Philharmonic Orchestra under ledelse af Paul Bateman/Nic Raine/James Fitzpatrick og denne cd indledes oplagt med "Suite for Strings" fra Hitchcocks gyserklassiker Psycho (1960), efterfulgt af en ouverture fra Orson Welles' instruktørdebut: Citizen Kane (1941). I track 3 høres en suite fra science fiction-filmen The Day The Earth Stood Still (1951), i track 4 det storslåede præludium fra Jason And The Argonauts (1963) og i 5 dramatisk musik fra Hermanns eget favoritscore: The Ghost And Mrs. Muir (1947). Track 6 byder på eventyrlig "Main Title" fra 7th Voyage Of Sinbad (1958), 7 kærlighedstemaet fra Hitchcocks Vertigo og 8 hovedtemaet fra Hitchcocks North By Northwest (1959). Track 9 er en suite fra Cape Fear (1962), 10 det smukke hovedtema fra Hitchcocks Marnie (1964) og 11 musik samt fløjten fra Twisted Nerve (1968), tillige kendt fra Tarantinos Kill Bill (2003). Der afrundes med musik fra Mysterious Island (1961) i track 12 og afsluttes med Herrmanns uigenkaldelige sidste værk: Taxi Driver (1976) i track 13. Knap 56 minutters musik på denne cd, inkl. en lille side liner notes om Herrmann.