Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Great Waldo Pepper
(Alle tiders vovehals)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.06.2016 |
|
Eventyrdrama om krigsveteranen Waldo Pepper (Robert Redford), der ikke rigtigt fik chancen for at flyve under 1. verdenskrig og nu tager revanche efter krigen, som stuntflyver til flyveopvisninger. Henry Mancini valgtes som komponist og scoret indledes med munter og pompøs march for traditionelt orkester i "Main Title", der oplagt gentages i track 7 og 14, her med lidt fløjten. Der fortsættes med livlig og storslået valsemusik, nærmest balletmusik i track 2 "Free As A Bird", efterfulgt af det melodiske tema i "When You're Away" for bl.a. klaver og solotrompet. I track 4 "The Big Stunt" høres kombineret militaristisk præget cirkusmusik, livligt/melodisk klavermusik til "The Silent Movie Scene" og 6 "Salute To Muncie" er muntert/livligt marchmusik. I track 8 "Waltz for Scooter" høres en anden vals, der passende efterfølges af mere tidstypisk muntert musik og mere stumfilmsmusik i 11 "Waldo's Rag". I track 12 "Look, Ma, No Wheels" høres en lidt langsommere og mere stemningsfuld vals. Scoret afrundes med en kort gentagelse af "When You're Away" og afsluttes med indledningsmarchen. Knap 29 minutters glimrende score på denne cd, inkl. filmbilleder og knap 5 siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|