Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 04.06.2016
Prisbelønnet spændingsfilm af Michael Mann om taxachaufføren Max (Jamie Foxx), der måske tilfældigt får lejemorderen Vincent (Tom Cruise) ombord og som gidsel beordres til at køre rundt til forskellige kontraktmord. James Newton Howard valgtes som komponist og det gennemgående intense score indledes med dæmpet/dunkel storbystemning for keyboards og elguitar i "Max And Vincent Talk". Der fortsættes oplagt mere spændingspræget, stadigt dæmpet og dunkelt, track 7 "Daniel Is Killed" er yderst intenst og tillige med melodisk/melankolsk samt rytmisk passage. Track 9 "Max Steals Briefcase" er et glimrende rytmisk actioncue for band og orkester, mere intensitet høres f.eks. i 15 "Cops Persue" og ikke mindst i det følgende action- og spændingsklimaks "Race To Annie". Herefter afrundes scoret med mere tempofyldt rytmisk action- og spændingsmusik til filmens slutscener omkring metroen, track 19/22 "Vincent Hops Train" er et højdepunkt. Scoret afsluttes stemningsfuldt/melodisk og med instrumentalt rockmusik i "Would Anyone Notice (Finale)". Ca. 52 minutters spilletid på denne cd, heraf 49 minutters score samt to tracks i originale versioner. Omslaget indeholder filmbilleder, cue liste, orkesterkreditering og ca. 8 hele sider liner notes, bl.a. om at kun 15 minutters score høres i den endelige film og kun 8 minutter kom med på det oprindelige soundtrack album.