Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 16.05.2016 |
|
Seks LP albums fra perioden 1962-65, med musik af Elmer Bernstein fra det kortlivede AVA Records overført til tre cd i denne samlede udgivelse. På cd1 høres det jazzede og tidstypiske score til dramaet Walk On The Wild Side (1962), som dog også byder på melodramatiske/romantiske temaer og varieret danserytmisk musik, track 9 "Dove" er flot højdepunkt. Fra track 14 høres det ligeledes jazzrytmiske score til dramaet Carpetbaggers (1964), der oplagt også byder på romantisk, spændingspræget, melodisk og danserytmisk musik. På cd2 høres scoret til dramaet The Caretakers (1964), som også indledes med livlige jazzrytmer og fortsætter mere afdæmpet, fra track 6 "Main Title" mere dramatisk, urovækkende og spændingspræget. Fra track 12 høres det livlige/rytmiske score til det romantiske drama Baby The Rain Must Fall (1965), med tidstypisk instrumental pop, inkl. tre sange. På cd3 høres det mesterlige score til To Kill A Mockingbird (1962) og fra track 12 afsluttes med i alt 10 temaer fra forskellige film og tv-serier, bl.a. til Rat Race og The Man With The Golden Arm. Det fyldige omslag byder på filmbilleder, portrætter, LP liner notes og orkesterkrediteringer samt ca. 9 hele siders nye liner notes, specielt til denne glimrende udgivelse. |
Anmelder: Henrik |
|