Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 10.04.2016 |
|
Komediedrama om en ung jurastuderende (Colin Hanks), der til stor ærgrelse for sin far (Tom Hanks), bliver den nye assistent til en illusionist i forfald (John Malkovich). Blake Neely valgtes som komponist og scoret indledes med livligt og rytmisk bandmusik i "A Normal Kid". Der fortsættes rytmisk, lidt mere afdæmpet og for flere instrumenter, track 4 "I Like 'Em Big" byder på danserytmer og fra 5 "Bakersfield Show" tillige melodramatiske cues, enkelte lidt i Thomas Newman stil, som fint varieres med det livlige, rytmiske og til dels storslåede. Senere tillige muntre/skæve indsatser, som tangerer tegnefilmsmusik og track 18 "The Big Sleep" er et glimrende actionpræget højdepunkt. Herefter følger igen bandmusik, indtil de mere dæmpede stille melodiske tracks fra 24 "It Was Over". OK rytmisk afrunding, inden det bombastiske hovedtema som afslutning. Alt i alt et okay underholdende score, dog finder jeg det ikke specielt markant. Ca. 50 minutters spilletid fordelt på hele 31 tracks på denne cd i kun 1000 eksemplarer, inkl. et signeret omslag til de hurtige med filmbilleder og knap 2 hele siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|