Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
The Blue Max (re-recording)
(For mod og tapperhed)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 28.03.2016 |
|
Anderledes krigsfilm med en ung tysk pilot, i helterollen under 1. verdenskrig. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og denne genindspillede udgivelse byder på det komplette score, udgivet for første gang. Der indledes med fanfarer/heroisme i det storslåede "Main Title" og forsætter mere dramatisk i "The New Arrival" efterfulgt af dæmpet melodisk/spændingspræget musik, tilsat flere referencer til hovedtemaet, som heldigvis også vender tilbage for fuld udblæsning. Senere høres hovedtemaet også i tilpas eventyrpræget og storslået atmosfære. Track 6 "The Victim" er mere dystert/dramatisk og senere bydes der også på oplagt militaristisk march, f.eks. i track 7 "The Attack". I track 8 høres filmens smukke kærlighedstema med typiske Goldsmith-strygere, som varieres med en vals. Mod slutningen bliver musikken oplagt mere intens, heftig eller spændingspræget. Der er dog fortsat plads til melodiske/melankolske passager som variation. Ca. 54 minutters forrygende score på cd1, efterfulgt af temaer/koncertsuiter til MacArthur samt Patton og på cd2: A Gathering Of Eagles, The Sand Pebbles, Inchon, Tora! Tora! Tora!, The Chairman, The Mummy samt Omen III: The Final Conflict. I alt 129 minutters musik i superskarp lydkvalitet på denne udgivelse, inkl. portræt af Goldsmith, billede fra denne musikoptagelse og ca. 14 siders liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|