Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 12.02.2016 |
|
En B Western kombineret med 1970'er filmfænomenet blacksploitation. Jerry Goldsmith valgtes som komponist og scoret indleder med dæmpet spænding for bl.a. mundharmonika til prologen, som senere suppleres med spændingsindsatser fra andre instrumenter, herunder karakteristisk og skarp pizzicato på elbas. Herefter høres det imponerende "Main Title" med et melodisk ledemotiv samt passende livlige rytmer, der går rent ind - et fremragende westerntema, der bestemt tåler genbrug senere i scoret. Fortsætter med kombineret melodiske cues for f.eks. fløjte og guitar samt spændingsindsatser for bl.a. perkussion, tillige gode strygerindsatser. Der vendes heldigvis tilbage til hovedtemaet og med flere højdepunkter, f.eks. det livlige track 5 "Run For Cover" og 7 "Friendly Enemies" samt 13 "Cliff Dwelling Battle" bør tillige fremhæves. Track 15 "Nowhere To Go" er et flot melodisk/melankolsk tema med livligt intermezzo og 16 "A Good Walk" har lidt mexicansk præg. Herefter dæmpet spænding med crescendoer mod klimakset i track 21 "Over The Hill", afrundet med "End Credits", inden da skal track 20 "The Work Camp" dog fremhæves. Ca. 45 minutters velkomponeret/restaureret score på denne cd i kun 2000 eksemplarer, inkl. filmbilleder og knap 10 hele siders liner notes, herunder delvis trackgennemgang. |
Anmelder: Henrik |
|