Find og køb soundtrack hos Amazon.co.uk
(dette er et generelt link - kan soundtrack ikke skaffes hos Amazon, prøv evt. andre forhandlere)
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 27.12.2015
Sidste kapitel på trilogien, hvor Marty nu må helt tilbage til 1885 og redde Doc hjem til 1985. Alan Silvestri var tilbage som komponist og det prisbelønnede score indledes med prologen, hvor Marty omgående returnerer hos Doc i 1955 efter at være sendt frem til 1985 og det efterfølges af det smukke/melodiske "Main Title". Herefter dæmpet spændingsmusik til minen og Docs gravsten, velkendt musik i "Warmed Up" og god tempofyldt action i "Indians". Godt dæmpet/storslået tema i "Hill Valley", mere action i "The Hanging" og det varierede "We're Out Of Gas" bør fremhæves. I track 11 "At First Sight" og 13 "The Kiss" høres kærlighedstemaet, som delvist introduceredes i "Main Title" og 15 "The Future Isn't Written" samt 16 "Goodbye Clara er melankolske højdepunkter. Herefter mere livligt/actionpræget mod "The Showdown" samt filmens klimaks: "The Train" fordelt på 3 tracks, endelig kronologisk. Der afrundes med tre cues til hjemkomsten i 1985, inden det melodiske/spektakulære "Doc Returns" og "End Title". I alt 1 times komplet/kronologisk score på cd1 og cd2 byder på ca. 48 minutter med 10 alternative versioner, 9 source cues samt 3 sekundære alternative. Omslaget indeholder filmbilleder og knap 10 hele siders liner notes. Mesterlig udgivelse i 5000 eksemplarer.