Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 07.12.2015 |
|
Den klassiske historie om Victor Frankenstein (James McAvoy) og hans monsterkreation, dog er denne film fortalt fra assistenten Igors vinkel, der her spilles af Daniel Radcliffe. Craig Armstrong valgtes som komponist og scoret indledes dunkelt, dæmpet og stemningsfuldt i "The Cirkus". Der fortsættes oplagt mere spændingspræget, både i livligt og afdæmpet tempo, track 4 "Escape" er oplagt heftigt og storslået. Senere tillige mere melodiske og livlige temaer, tilmed i dur, track 8 "Igor Transformed" er et smukt melodisk højdepunkt og track 14 "Dark Red Theme 2" med kor bør bestemt også fremhæves. Track 18 "Gordon" er mørkt/dunkelt og gyserpræget, 19 "Gordon's Escape" et heftigt højdepunkt og 21 "Victor's Father" et glimrende melodisk/mystisk tema. Track 23 "Basement Raid" er glimrende heftigt/saftigt med kor og første storslået action- og spændingskulmination høres i 25 "Prometheus Ascending", tilsat heroiske/atonale/melodiske passager samt crescendoer. Kulminationen fortsættes i track 26 "Turpin's Theme" og i 27 høres "Igor's Theme": melodisk og livligt/storslået, det fremragende track 28 "Finale" er 5. sidste track. Herefter melodisk/munter, dog urovækkende afrunding af scoret med track 31 "Reunited" som højdepunkt. Ca. 68 minutters mesterligt score på denne cd, inkl. filmbilleder samt en side liner notes af instruktøren og en af komponisten. |
Anmelder: Henrik |
|