Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
Song jia huang chao
(The Soong Sisters)
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 03.11.2015 |
|
Kinesisk/japansk drama om tre veluddannede døtre fra den velstående Soong-familie i Kina, deres individuelle ægteskaber og indflydelse på det kinesiske samfund. Kitarô og Randy Miller valgtes som komponister og det prisbelønnede score indledes med hovedtemaet, først dunkelt med gonggong og senere melodisk for klaver og orkester, oplagt tilsat lidt asiatisk præg og tillige med kort militaristisk indslag. Der fortsættes mere dramatisk i hurtigere tempo, det velkomponerede hovedtema vender dog også tilbage. Track 3 "Dr. Sun & Ching-ling" er et melodisk højdepunkt og 4 "Man On Fire" et glimrende dramatisk cue. I track 7 høres en kort livlig vals som variation, afrundes med delvist elektronisk actionmusik og 10 "The Scroll Is Read" er endnu et melodisk højdepunkt. Track 11 "Ching-Ling Escapes" er oplagt mere dramatisk/melankolsk, inden den ligeså dramatiske, storslåede samt heroiske kulmination i 12 "Parachutes" og stemningsfulde/melodiske afrunding i 13 "Echoing Wall", heldigvis igen med hovedtemaet. Ca. 42 minutters flot melodramatisk score på denne cd uden særlige liner notes, dog et flot omslag med filmbilleder, krediteringer samt information om filmen og priser. Ikke sikkerhed for at Randy Millers bidrag er med på denne cd, er dog krediteret som dirigent og medkomponist til filmscoret. |
Anmelder: Henrik |
|