Det Danske Filmmusik Selskab The Danish Film music Society
© www.filmmusic.dk 1996, 2024
|
anmeld selv dette soundtrack/score.
Anmeldelsesdato: 31.08.2015 |
|
Cool spændingskrimi om Danny Ocean (George Clooney) og hans vidt forskellige medhjælpere, der planlægger og begår et umuligt kup mod en kæde af tre kasinoer i Las Vegas. David Holmes valgtes som komponist og efter et kærlighedstema af og med Percy Faith and His Orchestra samt dialog, indledes scoret med cool rytmisk musik "Boobytrapping", typisk for scoret i øvrigt. Desværre er dialogen for dominerende i flere scorecues, især i de første cues, hvilket efter min mening er distraherende, så kan man jo ligeså godt gense filmen og cd'en bliver overflødig. Der bydes også på en del sange og andre instrumentale temaer. Track 9 "Gritty Shaker" er et cool rytmisk højdepunkt og i track 10 "Planting The Seed" høres det glimrende rytmiske ledemotiv. I track 15 høres Quincy Jones' "Blues In The Night" og i track 16 "Tess", Holmes' fine og raffinerede tema til filmens kvindelige hovedperson. Afrundes OK rytmisk, inden Debussys "Clair de Lune" og temaet fra indledningen plus dialog, dog ikke flere højdepunkter. Knap 52 minutters spilletid på denne cd, heraf ca. 30 minutters glimrende rytmisk score (delvist med dialog) på denne cd uden særlige liner notes. |
Anmelder: Henrik |
|